1. Vidensbibliotek
  2. Anvendelsesområder
  3. Kabel- og rørtætninger til forsvarsanlæg

Kabel- og rørtætninger til forsvarsanlæg og testområder

Hvilke barrierer skal forsegles i et forsvarsforsøgsanlæg?

Kabel- og rørtætninger til forsvarsanlæg og testområder

Roxtecs tætningsløsninger er det rette valg til testfaciliteter inden for forsvarsindustrien, hvor systemer og komponenter presses til deres yderste. De eksplosionssikre tætninger tåler ekstreme forhold, har en lang levetid og beskytter mod en række farer i overensstemmelse med strenge militære standarder.

Roxtec-kabel- og rørtætninger er udviklet til både destruktive og ikke-destruktive testmiljøer. Roxtec-tætninger gennemgår løbende belastningstest og kontrolleres under ekstreme forhold, og er certificeret i overensstemmelse med militære standarder såsom MIL-STD, NATO og DEF STAN. Tætningsløsningerne er designet til at modstå en række forskellige risici:

  • Ekstreme temperaturer
  • Gas
  • Vand
  • Trykstød og eksplosionsbelastning
  • Støj, vibrationer og trykbølger
  • EMI/EMP
  • Skadedyr
  • Korrosion  
  • Langtidstest
  • Brand

Høj tætningskvalitet til krævende langtidstest

Kontrollerede testmiljøer til missiler, raketmotorer, flysystemer, køretøjer, elektronik, radarsystemer eller våbensystemer og delsystemer kræver absolut pålidelighed og holdbarhed – ned til mindste detalje. Tætninger til kabel- og rørgennemføringer er afgørende komponenter i testlaboratorier, haller eller bunkere, da de sikrer, at funktions- og miljøtestene kan foregå uden fejl, forsinkelser eller tab af testdata. Kabelgennemføringer til militærbrug skal eliminere en række risikofaktorer, såsom brand, røg, gas, vand, støv og snavs, for at beskytte testanlæg, strømforsyning og dataindsamlingssystemer – både nu og på lang sigt.    

Sikring af afskærmninger i forsvarsforsøgsanlæg

Dit testanlæg kan være udstyret med barrierer, der skal modstå flere slags farer, såsom brand og eksplosion, adskille farlige zoner, afskærme mod støj, varme eller tryk, opretholde gastæthed eller eksplosionsmodstand samt beskytte personer og kontrolrum. Du kan bruge vores pladsbesparende tætninger til at tætne gennemføringer til kabler, rør, kanaler og sensorledninger, der transporterer alt fra strøm og signaler til brændstof, hydraulikvæske, kølevæske eller gas mellem:

  • Forsøgsrum og servicekorridorer
  • Forsøgsrum og kontrolrum
  • Forsøgsrum, ventilations- og udsugningsanlæg
  • Farlige zoner og ikke-farlige zoner 
  • Brandsektioner
  • Udendørs infrastruktur og testbygninger

Fuld kontrol for pålidelig drift og tilpasning

Du kan stole på Roxtec, som er en ekspert inden for tætning mod flere forskellige risici og en pålidelig og langsigtet samarbejdspartner, der har indsigt i platformers livscyklus og testinfrastrukturens holdbarhed. Vi kan yde support på stedet eller via fjernadgang, samarbejde med dig om udviklingen og skræddersy spræng- og brandklassificerede gennemføringer til specifikke installationer. Vi er klar over, hvor vigtigt det er med sikker produktion, datahåndtering og kontrol af forsyningskæden samt fuld sporbarhed af komponenter – lige fra råvarer til færdiginstallerede systemer.

Er Roxtec-tætninger certificeret til militære formål?

Roxtecs kabel- og rørtætninger giver certificeret beskyttelse mod en lang række risici i overensstemmelse med strenge militære standarder. Derfor anvendes vores tætninger ofte til at øge sikkerheden i bunkere og beskyttelsesrum og i ammunitionsdepoter, missilopbevaringsanlæg og sprænghovedmagasiner, såvel som i faciliteter til opbevaring af følsomme, klassificerede oplysninger (SCIF'er) og afskærmede faciliteter.

Opdateret: