This seems to be your market:

Vi anvender cookies til at sikre, at vores websted fungerer optimalt, og til at indsamle oplysninger, der hjælper os med give dig en bedre brugeroplevelse.
Information om personlige oplysninger og cookies

OK
  1. Brancher
  2. Infrastruktur
  3. Datacentre
  4. Beskyt dine datacentre mod brand og vand

Beskyt dine datacentre mod brand og vand

Vælg en sikker placering, og specificer specialbyggede tætningsløsninger.

Beskyt dine datacentre mod brand og vand

I en verden, hvor regeringer, banker og hospitaler er afhængige af datateknologi, skal serverrum forblive i drift. Nedetid er ikke en mulighed, når der stilles krav om kontinuerlig drift til udfyldelse af samfundskritiske funktioner. Derfor skal datacentre kunne modstå vand og brand og spare energi.

Før du går i gang med at bygge et datacenter, er det vigtigt at vælge den rigtige placering. En del af denne proces er at vurdere risikoen for ekstremt vejr og oversvømmelser. Historiske data og trendprognoser hjælper dig med at identificere områder, der er i fare for at blive ramt af naturkatastrofer, men husk, at oversvømmelser kan forekomme uden for en oversvømmelseszone og i perioder med moderat nedbør, og at grundvandsspejlets niveau kan blive et problem.

Selv hvis det elektriske og elektroniske udstyr befinder sig over jorden, tilsluttes og drives det ofte via fiberoptiske kabler og andre kabler, der føres ind under terræn. Elforsyning under terræn går dog ikke fri for trusler. Kabelkanaler, kælderhvælvinger og kabelgrave kan blive fyldt med vand og lede fugt ind i en konstruktion.

Vandtæt fra niveau under terræn til tagniveau

Vand og fugt kan forårsage øjeblikkelige problemer, f.eks. kortslutninger og partiel udladning. De langsigtede virkninger kan være isoleringsskader, korrosion og fejl på udstyret. I stedet for at forsøge at løse problemer med indtrængen af vand ved hjælp af silikone eller skum, efter at skaden er sket, bør du installere mekaniske tætningsløsninger, der er designet specielt til underjordiske kabelkanaler, helt fra starten. Disse tætninger består typisk af en komprimeret gummiopløsning, der giver en vandtæt tætning, som yder beskyttelse mod et højt vandtryk i mange år frem. Tætning af kanaler under terræn til strømkabler og fiberoptiske kabler kan være en af de mest effektive og omkostningseffektive metoder til at beskytte kritisk infrastruktur mod vand og fugt. 

Du bør også bruge effektive mekaniske tætninger for at optimere vandtætheden over terræn. Installer løsninger, der er baseret på komprimeret gummi, i kabel- og rørgennemføringer i udvendige vægge og tagflader, hvor der er høj risiko for indtrængning af vand som følge af kraftige nedbørshændelser.

Brandtæt og lufttæt over terræn

Sørg for, at de løsninger, du bruger over terræn, er brandklassificerede, så de yder certificeret beskyttelse. Kontroller, at de kabelgennemføringstætninger, du vælger, også forhindrer luftlækage, så du kan spare energi, samtidig med at du sikrer driften. Installation af et lufttæt tætningssystem muliggør bæredygtig anvendelse af aircondition- og kølesystemer. Du kan styre anlæggets klima, eliminere risici og nedbringe energiomkostningerne.

Kig nærmere på Roxtec – en leverandør af tætningsløsninger, der kan hjælpe dig med at beskytte datacentre mod flere trusler.

Du kan få flere oplysninger ved at læse tætningsekspert Jason Hoods rapport om begrænsning af vandindtrængning i datacentre.