1. Vidensbibliotek
  2. Forskning og udvikling
  3. Blanding af optimale materialer

Blanding af optimale materialer

Roxtecs eksperter skaber antistatisk gummi.

Blanding af optimale materialer

I betragtning af de dokumenterede sikkerhedsegenskaber og den stigende globale anvendelse tror du måske, at Roxtecs materialespecialister forbliver glade ved blot at bevare gummiets fremragende egenskaber i tætningerne. Intet kunne være længere fra sandheden. De leder den tekniske udvikling ved at blande nye, kraftige materialer.

"Vi er for eksempel for nylig lykkedes med at lave gummiblandinger med nanomaterialer som nanorør og grafén. Det betyder, at vi kan gøre vores gummi antistatisk. Vi har faktisk nye patentbeskyttede, modulbaserede kabel- og rørgennemføringer lavet af et dissipativt gummi- eller plastmateriale," siger Daniel Sträng, Lead Innovation Engineer inden for produktudvikling hos Roxtec.

Et dissipativt materiale er kun ledende til en vis grad og bruges ofte til at kontrollere elektriske ladninger.

Stigende sikkerhedskrav

Der er altid nye krav og ønsker, når du arbejder med sikkerhedsprodukter til forskellige brancher og udfordrende projekter på tværs af alle klimaer og kontinenter. Når det gælder efterspørgslen på antistatiske tætningskomponenter, der markant bremser strømmen af elektriske ladninger, fandt de innovative ingeniører en fuldt acceptabel løsning for flere år siden. Roxtec attituden kendetegnes dog af en uendelig stræben efter bedre, smartere og i de fleste tilfælde også enklere løsninger. Derfor tog materialespecialisterne udfordringen med at videreudvikle gummiblandingen på sig.

Topmoderne laboratorium

På Roxtecs laboratorium for materialeudvikling råder man over meget avanceret udstyr til både blanding og tests.

"I vores laboratorium har vi den nødvendige kapacitet til ikke kun at blande de forskellige ingredienser i gummiet men også at fordele og forstøve de tilføjede partikler helt perfekt. Udover dette har vi alt, hvad vi skal bruge for at teste vores prototyper grundigt. Vi har faktisk været i stand til at skabe antistatisk gummi samtidig med, at vi har øget evnen til at modstå brand," siger Panch Svensson, materialespecialist hos Roxtec.

Grafén i fokus hos Nobelpris-modtagere

Blandt de mange interessante nanomaterialer, som eksperterne i tætningsmaterialer har forsøgt at bruge for at opnå de ønskede egenskaber, er kulstofnanorør og grøn grafén. F.eks. er grafén et grafitbaseret materiale, der er stærkt, hårdt, brandsikkert og let, og som kan tilføjes for at forbedre materialets egenskaber. Det er ved at finde vej til mange markeder, bl.a. siden forskere ved University of Manchester modtog Nobelprisen i fysik i 2010 for banebrydende eksperimenter med grafén. Udover de antistatiske egenskaber ser det ud til, at det har yderligere fordelagtige egenskaber til tætningsprodukter.

Hvor tæt vil eksperterne sige, at de er på en færdig gummiblanding?

”Vi har et patent, og prototyperne og testresultaterne viser, at vi er lykkedes. Så - ret snart."

rnd-mixing materials-panch and daniel.png

Panch Svensson, materialespecialist og Daniel Sträng, Lead Innovation Engineer hos Roxtec.

Opdateret: