This seems to be your market:

Vi anvender cookies til at sikre, at vores websted fungerer optimalt, og til at indsamle oplysninger, der hjælper os med give dig en bedre brugeroplevelse.
Information om personlige oplysninger og cookies

OK
  1. Succeshistorier
  2. SSAB

Tætninger til flade kabler til industrikraner

Beskyttelse mod stålstøv.

Tætninger til flade kabler til industrikraner

Roxtecs tætningsløsninger forhindrer vand og processtøv fra stålproduktion i at trænge ind i udendørs kabinetter og indendørs kontrolrumscontainere til Konecranes' løfteudstyr på stålværket SSAB i Raahe i Finland.

Løbekranerne skal være i drift konstant, da de transporterer varme stålemner på 25 ton i en proces, hvor der fremstilles 2,5 millioner ton stål om året.

"Vi har brug for gode kabeltætninger for at undgå, at der trænger støv ind i elskabene. Det værste, der kan ske for os, er et driftsstop i stålproduktionen", siger Jarmo Manninen, som er ansvarlig for kranvedligeholdelse og driftsplanlægning hos SSAB.

Effektiv tætning af alle flade kabler

Roxtec har hjulpet SSAB og Konecranes med at løse en svær og hyppigt forekommende tætningsudfordring ved også at levere tætningsmoduler til flade kabler i mange forskellige størrelser. Roxtecs tætninger forenkler logistikken i forbindelse med vedligeholdelse, fordi de kræver færre reservedele.

"Vi udfører i stort omfang forebyggende vedligeholdelse af hensyn til sikkerheden på arbejdspladsen", siger Jarmo Manninen.

Konecranes begyndte at anvende Roxtecs pladsbesparende tætninger i stedet for kabelforskruninger i midten af 90'erne. Arto Vaaraniemi, ledende elingeniør hos Konecranes, forklarer, hvorfor den populære kranproducent fortsat specificerer Roxtec-tætninger til alle deres kraner.

"Vores kunder ønsker tætningsløsninger, der er lette at montere og yder meget god beskyttelse. På steder, hvor der stilles krav om en høj IP-klasse, anvender vi kun tætninger fra Roxtec."

Roxtecs løsning er god til at tætne omkring flade kabler.
Jarmo Manninen, SSAB

Flade kabler i 200 størrelser

Med Roxtecs tætningsmoduler var det muligt at dække flade kabler i 200 størrelser til kraner.

Hvorfor vælge Roxtec?

  • Støvtæt
  • Vandtæt
  • Eksplosionssikker
  • Nem at anvende og vedligeholde 
  • Løsninger til runde og flade kabler

Download casen om SSAB i pdf-format.

Fakta om projektet

Projektbeskrivelse

Industrikraner til stålværket SSAB i Raahe i Finland

Ejer, design og konstruktion

SSAB

Design og konstruktion

Konecranes

Anvendelsesområder

Kabler, der føres ind i kontrolrum og skabe, både indendørs og udendørs

Tætningskrav

Støvtæt og vandtæt

Flere billeder fra stålværket SSAB