Vi anvender cookies til at sikre, at vores websted fungerer optimalt, og til at indsamle oplysninger, der hjælper os med give dig en bedre brugeroplevelse.
Information om personlige oplysninger og cookies

OK
  1. Sådan arbejder Roxtec
  2. Udvikling, der skaber sikkerhed
  3. Test af kabelfastholdelse

Test af kabelfastholdelse

Dokumentation for trækaflastning og fastholdelsesegenskaber.

Test af kabelfastholdelse

Det er meget vigtigt, at kabler til elektrisk udstyr eller kabinetter ikke trækkes ud af deres stik. Selv små uheld kan kompromittere el-sikkerheden og stoppe vigtige driftsfunktioner.

Error loading video
Test af Roxtec - kabelfastholdelse i kabinetter

Vi tester vores gennemføringers evne til at modstå trækpåvirkninger for at sikre maksimal sikkerhed. Standardkrav til fastholdelse af kabler eller rør kan indeholde beskrivelser af evne til kabelfastholdelse, aflastning, forankring eller trækmodstand, og de kan variere afhængig af anvendelse og kabeltype.

Specifikke krav

Special-indretninger kan være omfattet af særlige krav, der ikke findes beskrevet i koder eller standarder. Det kan f.eks. gælde for hængende kabler i tårne eller tunge kabler med ekspansionssløjfer, der medfører belastning på tætninger.

Kablets konstruktion har stor betydning for trykbelastede kabelgennemføringssystemer. Materialevalg og udformning af kablets yderste beskyttelseslag påvirker friktionsegenskaberne, og kablelstivheden påvirker kablets evne til at overføre trykkræfter.

Dokumentation af ydeevne

Træktestene har til formål at bedømme trækstyrken og at dokumentere tætningssystemets ydeevne, når det udsættes for en ydre påvirkning.

Her er nogle af de almindelige standarder, krav og øvrige resultater fra tests af Roxtecs produkter.

Certificerede angivelser

  • ATEX/IECEx (IEC 60079-0). Trykkabler og kabelgennemføringer skal forhindre glidning ved 25 % af en kraft på 20 x kablets ydre diameter i mm, udtrykt i newton. Testmetode: Statisk belastning i 6 timer efter iht. ældningsprocedure. Krav <6 mm glidning.>
  • Nordamerikansk Standard for lednings-, rør- og kabelfittings (UL514B/CSA 22.2 No. 18.3-12, (-04)). Testmetode: Statisk belastning i 5 min. Krav <3.2 mm glidning.>

Krævet klassificering

Roxtec kabelgennemføringer kan pr. definition ikke certificeres efter gennemførings-standarder som f.eks. EN 50262/A1/A2 og IEC 62444. Dog er der gennemført interne tests i henhold til testmetoderne for disse standarder. Roxtec-produkter baseret på moduler på 30 mm eller længere overholder forankringstype B og C. Testmetode: Statisk belastning i 5 min. Krav <3 mm glidning.>

Tæthed mod konstant tryk ved anvendelse under terræn, hvor kablet kan blive bukket eller trukket. Testmetode: Installation af produkt i krave med kabler eller dorne. Verifikation ved max. trækstyrke.

Internt testudstyr

Vores interne, computerbaserede testudstyr, Mecmesin MultiTest 50-I (op til 50 kN) giver mulighed for statiske lang- og korttidstests (timer/minutter), dynamiske tests/ryk (sekunder) samt test af kraftforskydning med udfærdigelse af diagram, der viser den faktiske kraft, der kræves, indtil kablet glider.

Generelle kommentarer

Vi kan udføre test efter den normale 24 timers sætnings-periode efter installation iht. gældende monteringsinstruktion. Roxtecs produkter anvendes på forskellige måder i en lang række funktioner og med forskellige typer kabler. Det er derfor umuligt at angive et bestemt tal for et Roxtec-systems evne til kabelfastholdelse. Fastlæggelse af de præcise værdier for et specifikt kabel kan kun ske ved test i kombination med det pågældende system og anvendelsesområde.

Kontakt os