Vi anvender cookies til at sikre, at vores websted fungerer optimalt, og til at indsamle oplysninger, der hjælper os med give dig en bedre brugeroplevelse.
Information om personlige oplysninger og cookies

OK
  1. Pressemeddelelser
  2. Roxtec indgår aftale til en værdi af 13,2 mia. danske kroner om arbejde på Dudgeon-vindmølleparken

Roxtec indgår aftale til en værdi af 13,2 mia. danske kroner om arbejde på Dudgeon-vindmølleparken

  • Pressemeddelelse

Publiceret:

Den britiske leverandør af kabel- og rørtætninger Roxtec har indgået en stor aftale om at levere virksomhedens innovative sikkerhedstætningsløsninger til et ambitiøst havvindmølleprojekt i Nordsøen med et samlet budget på 13,2 mia. danske kroner.

Den britiske leverandør af kabel- og rørtætninger Roxtec har indgået en stor aftale om at levere virksomhedens innovative sikkerhedstætningsløsninger til et ambitiøst havvindmølleprojekt i Nordsøen med et samlet budget på 13,2 mia. danske kroner.

Administrerende direktør i Roxtec UK Graham O'Hare beretter, at virksomheden skal levere kabelgennemføringssystemerne, som er en vigtig sikkerhedskomponent, der beskytter medarbejdere, konstruktioner og udstyr på en understationsplatform, der opføres som en del af Dudgeon Offshore Wind Farm.

Aftalen omfatter en lang række forskellige tætningsløsninger på platformen, som bliver placeret 32 km fra den engelske kyst ud for byen Cromer i det nordlige Norfolk.

Ifølge O'Hare er kabeltætningssystemerne bygget til at kunne holde lige så længe som hele 402-MW-vindmølleparken, hvis møller skal levere strøm til 410.000 britiske husstande. Vindmølleparken skal efter planen idriftsættes i løbet af 2017.

"Vi er blevet valgt til dette ambitiøse projekt inden for grøn energi, fordi vi er førende i branchen, hvad angår tætningsløsninger til den grønne energisektor", siger han. "Vi har arbejdet på kabeltætningsprojekter i mere end 40 havvindmølleparker i Europa.

"Til Dudgeon-vindmølleparken skal vi levere kundetilpassede tætninger til dæk og skotter. Roxtecs ekspertteam har også spillet en aktiv rolle, når det gælder design af platformtætningerne, hvor de har kunnet trække på mere end 15 års erfaring inden for offshoreindustrien.

"Vores tætninger er designet til at være fleksible, give nem adgang til vedligeholdelse og indeholde reservekapacitet til opgraderinger. De er nemme både at montere og inspicere. Det var endnu en udslagsgivende faktor, der var med til at få aftalen i hus. Som en del af aftalen uddanner vores team også medarbejderne."

Roxtecs tætningsløsninger anvendes til forskellige formål i vindmølleprojekter, lige fra kontaktskabe til generatorer og transformere. De yder beskyttelse mod brand, gas, vandtryk og korrosion og holder desuden kablerne fast.

"Konkrete sikkerhedsløsninger til Dudgeon-vindmølleparken omfatter levering af skræddersyede A0/A60-tætninger til HV- og MV-funktioner på understationsplatformen", siger O'Hare. "Vi tætner array-kabler til MV-fordelingsanlæg og kabler fra MV-fordelingsanlæg til transformerindgange. Andre af vores produkter anvendes til de kabler, der forbinder platformens transformer med dens GIS-enheder (Gas Insulated Switchgear), og til de kabler, der transporterer strømmen ind på land.

"Tætning af kabler er et vigtigt sikkerhedselement, og Roxtec har specialviden inden for denne branche. Det er årsagen til, at vi har sammensat et akkrediteret teknisk CPD-seminar om vigtigheden af tætning af kabler i offshoreinstallationer. Seminaret er baseret på branchestandarder og vores egne praktiske erfaringer."

Pressebilleder

Download billeder til denne pressemeddelelse. Klik for at se og downloade billeder.

Administrerende direktør for Roxtec UK Graham O'Hare.

Download

Mediekontakt

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte:

United Kingdom

Roxtec LTD Unit C 1, Waterfold Business Park, Bury BL9 7BQ Lancashire