Vi anvender cookies til at sikre, at vores websted fungerer optimalt, og til at indsamle oplysninger, der hjælper os med give dig en bedre brugeroplevelse.
Information om personlige oplysninger og cookies

OK
  1. Om Roxtec
  2. Bæredygtighed
  3. Virksomhedens sociale ansvar (CSR)

Vi gør en forskel

Vi gør en forskel

Da det er vores målsætning at gøre verden til et mere sikkert sted, har vi en klar strategi for virksomhedens sociale ansvar (CSR). Vi er fast besluttet på at bekæmpe fattigdom ved at fremme iværksætteri.

Error loading video
Se vores video fra Kurumbapatty i Tamil Nadu

En af grundene til, at Roxtec arbejder med CSR er, at vi gennem vores aktiviteter ønsker at sætte et positivt aftryk på samfundet. Roxtec støtter lokale initiativer, uddannelsesprojekter og sportsaktiviteter. Vi har indgået forretningsaftaler med sociale organisationer i forskellige lande for at give handicappede mennesker mulighed for at arbejde.

Sponsorerer landsbyer i Indien

Vi har også indgået partnerskab med non-profit organisationen Hand in Hand for at bekæmpe fattigdom i underudviklede områder af Indien. Som sponsor for organisationen Village Uplift Program støtter vi forbedringer på fem områder.

  • Afskaffelse af børnearbejde samt skolegang for udfordrede børn
  • Selvhjælpsgrupper og mikro-finansiering for kvinder
  • Internetadgang og demokrati på græsrodsniveau
  • Sundhedsuddannelse og gratis lægeundersøgelser
  • Bæredygtige løsninger for affald og naturressourcer

Positiv betydning

Programmet giver hjælp i dag og mulighed for hjælp til selvhjælp i morgen. Kvinderne i selvhjælpsgrupperne taler med én stemme, når det gælder betydningen af deres nye familievirksomheder:
"Livet er meget bedre nu - især for vores børn."

Her er nogle af resultaterne fra vores seneste to-årige samarbejdsprojekt i Kurumbapatty i Tamil Nadu.

Uddannelse

  • 1.495 mennesker har deltaget i oplysningskampagner om børnearbejde. Landsbyen er erklæret "Børnevenlig", hvilket betyder, at al børnearbejde er afskaffet, og at alle børn går i skole.
  • 165 mennesker har deltaget i IT-kurser og forbedret deres beskæftigelsesmuligheder.
  • 1.447 mennesker har deltaget i møder om deres rettigheder til information samt demokrati på græsrodsniveau.

Sundhed

  • 3.429 mennesker har deltaget i møder og kurser om sundhed.
  • 31 toiletter er blevet opført. Regeringen har givet tilsagn om at opføre resten af de manglende toiletter.
  • 22 kvinder er ikke længere undervægtige, og yderligere 15 børn er ikke længere underernærede.

Selvhjælp

  • Alle 264 kvinder i selvhjælpsgrupperne har deltaget i undervisning om etablering og udvikling af egen virksomhed.
  • 282 familievirksomheder er etableret, heraf mange ved hjælp af mikro-finansiering i form af lån bevilget af Hand in Hand-organisationen. Tilbagebetalingsfrekvensen for disse lån er 99,6 %.
  • 111 køkkenhaver og 59 azolla-enheder for produktion af proteinrigt kvægfoder er blevet etableret.

"Det er vidunderligt at se, hvordan vores bidrag har en så direkte positiv betydning for så mange mennesker. Det er også fantastisk, at disse aktiviteter har et langsigtet perspektiv med respekt for økologi og bæredygtighed," siger Per Mattsson, der er Executive Vice President, Human Ressources, i Roxtec.