You are browsing the site for Roxtec Danmark (da).

We think you may belong in this market: United States (en). Please select your preferred market website to see relevant content and product availability.

Vi anvender cookies til at sikre, at vores websted fungerer optimalt, og til at indsamle oplysninger, der hjælper os med give dig en bedre brugeroplevelse.
Information om personlige oplysninger og cookies

OK
  1. Brancher
  2. Infrastruktur
  3. Datacentre
  4. Interview fra DCD

Beskyttelse af datacentre mod flere trusler

Data Center Dynamics sætter fokus på Roxtec og sikkerhed.

Beskyttelse af datacentre mod flere trusler

Data Center Dynamics (DCD) har offentliggjort et interessant interview med Jason Hood, vores globale chef for segmenterne datacentre og biovidenskab, om de udfordringer, der er forbundet med sikkerhed, bæredygtighed og klimaforandringer. Vi synes, det er værd at dele, og vi er glade for at kunne gengive hele indholdet nedenfor.

Beskyttelse af liv og aktiver

Vi satte os ned sammen med Jason Hood, Global Segment Manager – Data Centers and Life Sciences hos Roxtec, for at tale om Roxtecs rolle som specialiseret producent og leverandør.

Ifølge Hood blev Roxtec bygget på én central idé: sikkerhed. Grundlæggeren af Roxtec udviklede de originale produktkoncepter i sin garage i Sverige efter at have set, hvilke problemer der var med andre kabel- og rørtætninger på markedet. Hood husker, at de produkter, der eksisterede på det tidspunkt, af flere forskellige årsager var mere tilbøjelig til at svigte. Roxtec arbejder fortsat med sikkerhed som et centralt princip og stræber efter at tilbyde værdifulde løsninger, der optimerer sikkerheden og beskytter mennesker og aktiver.

Hood har arbejdet for Roxtec i mere end ti år og har stor erfaring med forretningsudvikling inden for mange forskellige brancher med i rygsækken. Han har i øjeblikket fokus på datacentre, biovidenskab, halvledere og avancerede anlæg som en del af infrastruktursegmentet.

Vi ville gerne have en bedre forståelse af Roxtecs nuværende rolle i datacenterindustrien og høre, hvordan Hood forestiller sig, at Roxtec skal tackle edge-udrulning, klimaforandringer og alle de øvrige udfordringer.

Nye områder

Vi bad Hood om at give os et tilbageblik på Roxtecs start og beskrive, hvordan virksomhedens mission og kerneværdier har udviklet sig sammen med virksomheden. For Roxtec handler det helt grundlæggende om at beskytte liv og aktiver. Til at begynde med lå Roxtecs fokus på skibsbygning, og teamet fik hurtigt øjnene op for, hvor vigtigt det var at beskytte kritisk infrastruktur – og så selvfølgelig mennesker. Som du nok kan forestille dig, er standarderne i denne branche ret høje – særligt når det gælder opgaver for flåden. Det gjorde det muligt for Roxtec at bevæge sig ind på nye markeder som f.eks. datacentre, fordi Roxtecs centrale mission ligger tæt op ad denne branches mål.

Set fra Hoods synspunkt er fremstillingsindustrien meget konkurrencepræget, særligt når det gælder datacenterindustrien. Han fremhæver dog, at mange af Roxtecs konkurrenter har tendens til at fokusere på én bestemt trussel som f.eks. vand eller støv. Han siger, at Roxtec ønskede at tilbyde beskyttelse mod flere trusler og levere den holdbarhed og anvendelighed, der er påkrævet inden for mange forskellige datacentermodeller.

"I dag er vi i stand til at levere løsninger, der tilpasset specielt til andre brancher, herunder datacentre."

Hood kommer også med en interessant pointe omkring virksomhedens mission, hvad angår edge-infrastruktur: Ofte er disse anlæg ubemandede, så behovet for at beskytte mennesker er mindre kritisk end behovet for at beskytte infrastruktur. Det indebærer imidlertid særlige muligheder og udfordringer for en virksomhed som Roxtec. Fjerninfrastruktur skal stadig beskyttes mod brand, vand, støv m.m., men den måde, man håndterer og beskytter den på, er forskellig, alt efter om anlægget er bemandet eller ej.

Et globalt udsyn

Hood siger, at det at være en global virksomhed indebærer visse udfordringer, men de opvejes af det exceptionelt store antal muligheder. Det at satse på disse muligheder er en af Roxtecs vigtigste styrker. Hood fortæller, at Roxtec har datterselskaber og lokale supporteksperter over hele kloden, der nemt kan hjælpe deres kunder i forskellige regioner. Derudover fokuserer de på lokale værdikæder, der er i stand til at støtte regionale kunder.

Hood gentager, at Roxtecs mission som en global virksomhed er harmoniseret på tværs af alle geografiske områder – fokus på sikkerhed og beskyttelse af aktiver er altafgørende. Roxtec har en række projekter, der hjælper kunderne med at mindske risici, skabe sikrere miljøer og beskytte kritisk infrastruktur.

Mange projekter, Hood har arbejdet på, opstod, fordi kunder havde undervurderet deres behov for en beskyttende infrastruktur. Han husker adskillige samtaler, hvor kunder fortalte, at de fortrød, at de ikke tidligere havde undersøgt, hvordan de kunne beskytte deres infrastruktur. Hood mener imidlertid, at Roxtec har en rolle at spille, når det gælder om at oplyse markedet om de stigende krav i branchen og den indvirkning, regionale strukturer har på drift og vedligeholdelse af datacentre.

"Vi er der for at støtte kunderne [men en] stor del af det, vi gør, er egentlig at oplyse markedet ved at fortælle dem om de potentielle trusler."

Sådan håndteres klimaforandringer

Vi spurgte Hood, hvilken rolle han mener, Roxtec har, når det gælder om at tackle klimaforandringerne, som er en af de alvorligste udfordringer, verden står over for. Hood siger, at en del af Roxtecs strategi er at implementere produkter, der fremtidssikrer datacentre i højrisikoområder, særligt når det gælder vandbeskyttelse – primært i områder, der er udsatte som følge af et stigende havniveau og øgede nedbørsmængder.

Derudover har Roxtec også implementeret strategier til at reducere virksomhedens eget CO2-fodaftryk. Roxtec har oprettet et bæredygtighedsforum, der skal indsamle og analysere data inden for virksomhedens egne forsyningskæder for at identificere, hvor CO2-udledningen kan reduceres eller elimineres. Dette forum har allerede fremhævet tre nøgleområder, hvor der er mulighed for forbedringer. Det omfatter: at nedbringe energiforbruget på produktionsniveau, at nedbringe antallet af luftfragtforsendelser og at indkøbe vedvarende energiteknologier.

Hood siger, at virksomhedens bæredygtighedsforum vil overvåge disse områder i henhold til drivhusgasprotokollen, men også løbende identificere og gennemføre forbedringer for at reducere Roxtecs miljøpåvirkning.

Generelt har Hood set en øget bevidsthed om klimaforandringerne og et øget ansvar for at handle, ikke blot for at tackle klimaforandringerne, men også for at beskytte kritisk infrastruktur. Han siger, at han har set et skift fra ligegyldighed til en mere interesseret tilgang til ting som kabel- og rørgennemføringer. De ændringer, der er sket på markedet over tid, har gjort det tydeligt for Hood og teamet hos Roxtec, at det er nødvendigt at oplyse markedet og levere fremtidssikrede, fleksible produkter, der kan beskytte kritisk infrastruktur.

”Det har lært os at være beslutsomme i vores markedstilgang, og at vi ved at være det vil fortsætte med at vokse. Vigtigst af alt har det hjulpet os med at identificere vores styrker og vist os, hvordan vi kan bruge vores styrker til at skabe og yde støtte til loyale kunder."

(datacenterdynamics.com)

jason-hood_264x264px.jpg

Du kan få flere oplysninger ved at kontakte Jason Hood via e-mail: jason.hood@roxtec.com.

Få mere at vide om beskyttelse af datacentre

Læs DCD's driftstillæg

Data Center Dynamics (DCD) har offentliggjort et 16-siders driftstillæg, som blandt andet indeholder oplysninger om sikre tætninger og begrænsning af vandindtrængning. Vi er meget glade for at kunne dele tillægget med dig. Du er velkommen til at downloade PDF-filen og få mere at vide om, hvordan du beskytter datacentre – i dag og i fremtiden.

Download

Indtast dine oplysninger for at downloade.

Mange tak!

Du vil snart modtage en e-mail.

Med venlig hilsen
Roxtec